25 feb Start solsæsonen i god stil
Hos COOLA anbefaler vi ALTID at bruge creme med SPF faktor. Også selvom det er vinter, og ja, også selvom du opholder dig indendøre. Huden har behov for beskyttelse året rundt, og her er det vigtigt at vælge en ordentlig solcreme, der fugter, plejer og nærer.
Vi anbefaler selvsagt den økologiske vej. Hele vores fundament hviler på, at du skal være mindst lige så kritisk overfor det, du kommer PÅ kroppen, som det du kommer i kroppen via din kost. Hvorfor skulle du dog ikke det?
SPF-tallet og en myte der ikke vil dø…
“Jo højere SPF, jo mindre brun bliver jeg!”
Du har sikkert hørt denne påstand før. Men det er altså kun delvist korrekt. Du bliver nemlig brun, uanset hvilken faktor du anvender, men med en højere faktor tager det længere tid. Huden bliver langsommere brun, men ikke rød. Derved bliver du ikke forbrændt og huden skaller ikke efterfølgende af. Det betyder, at den solbrændte farve, som vi alle gerne vil bære rundt på, holder længere og er langt mere naturlig og sund.
Derfor skal du bare gå til den i SPF-faktor! Særligt hvis du kan lide at bevæge dig udendørs under solens stråler. Vores produkter har enten faktor 30 eller 50, og de af produkterne der bærer betegnelsen Sport er vandfaste i op til 80 minutter. Sikker beskyttelse til stranden, uanset om du svømmer eller spiller en gang beachvolley med vennerne.
Classic vs. Mineral
Hos COOLA opererer vi mellem to typer af solserier: Mineral og Classic
Og hvad skal man så vælge? Mineral-serien indeholder fysiske filtre bestående af mineraler, der lægger sig på hudens overflade som en beskyttende hinde, og spejler de fleste af solens stråler tilbage, så huden bedre kan optage de resterende stråler der slipper igennem.
Classic-serien indeholder ligesom mineralserien masser af naturlige ingredienser men er udviklet med kemiske solfiltre, der går i forbindelse med huden ved at trænge ind i de øverste lag og beskytter når strålerne rammer, inden de når dybere ind. Strålerne omdannes til varme, der forsvinder med luften.
Mineral-produkterne er typisk mere synlige på huden, og kan dermed danne en lille hvid hinde. Solcremerne er imidlertid designet til at være så lette og anvendelige som muligt, og vi har sikret os, at de på kort tid trænger ind og ikke efterlader en klæbrig hinde. Man skal dog lige være opmærksom på overskydende creme, når man tager tøj på. Selv om den skærmer og beskytter mod solen med det samme, så giv cremen et par minutter!
Særligt til mindre børn anbefaler vi mineralske solprodukter og gerne med en høj faktor: Du kan tydeligt se, hvor du har været med solcremen, og produktet giver straks en beskyttende, fysisk barriere mod solens stråler. Det synes. vi er det bedste og mest betryggende når det gælder de små.
Classic-serien består af lotions og af helt klare sprays. Vores sprays er ikke pumpesprays, men derimod fin, vedvarende, klar spray, der nemt og hurtigt påføres og dækker huden. Det kan medføre, at det kan være lidt sværere at se, om man har dækket alle steder med bar hud. Til gengæld er fordelen ved sprayprodukter, at de er sprayende lette at påføre, at de ikke skal smøres ud, og at det er meget nemmere at komme rundt over det hele og få fordelt produktet ordentlig, nemt og hurtigt. Dog skal man være opmærksom på, at Classic produkterne bør påføres op til en halv time før, man går ud i solen.
COOLA’s solprodukter, om de smøres eller sprayes på, er designet til at gøre det lettere for dig at have det sjovt i solen uden bekymringer!
Vidste du iøvrigt at COOLA anvender så få aktivstoffer i solcremerne som muligt? Det betyder at der er langt færre stoffer i det færdige produkt, og dermed langt mindre risiko for allergiske reaktioner. Alle produkterne er selvfølgelig fremstillet af naturlige ingredienser, og vi anvender økologi overalt hvor det er muligt!
Vi ønsker dig masser af sjov i solen med COOLA her i 2019!