Der findes uendelig mange af dem derude – myterne om, hvordan man skal forholde sig til solen og din beskyttelse fra den. Men hvad er fup og hvad er fakta?

Læs med lige hér!

Kan din arm blive solskoldet gennem glasset på en bilrude, og skal huden nødvendigvis blive rød, før den kan blive brun? Du har garanteret hørt massevis af forvirrende og modsatrettede udsagn om, hvordan solen påvirker dig og din krop. Det er langt fra dem alle, der i virkeligheden holder stik – og derfor giver vi dig hér de solsandheder, du har brug for, når du begiver dig ud under strålerne.

.. du kan straks se det på din hud, hvis du har fået for meget sol

FALSK!

Går du og holder øje med rødme på huden, før du føler, at solcreme er nødvendig? Så leger du med ilden! Der er nemlig en lang forsinkelse fra at huden tager imod solens stråler, til at man kan se rødmen komme snigende. Husk derfor altid at beskytte dig med solcreme, før skaden er sket.

.. Jo højere solfaktor, jo bedre beskyttelse

SANDT – OG DOG!

Solbeskyttelse med SPF 15 beskytter dig mod cirka 93 procent af solens stråling, mens SPF 30 giver omkring 97 procent beskyttelse. Det er derfor sandt, at du får bedre beskyttelse, jo højere faktor du anvender. Det mest afgørende er dog, at du husker at bruge rigeligt med solcreme på kroppen, uanset hvilken solfaktor du vælger. Typisk bruger danskerne kun halvdelen af den anbefalede mængde, hvilket gør, at solbeskyttelsen ikke virker optimalt. Det anbefales, at du bruger mindst én hel håndfuld (40 ml.) hver gang, du indsmører din krop.

.. Du skal blive rød, før du kan blive brun

FALSK!

Er du én af dem, der tror, at rødme i dag giver glød i morgen? Så er der noget, du har misforstået .. Rødme skyldes nemlig en form for betændelsestilstand, hvorimod brun hud er et resultat af frigørelse af melanin, der er hudens naturlige beskyttelsesstof. Det er altså to vidt forskellige processer, der foregår i huden – og derfor er rødme langt fra lig med brune, lækre stænger.

.. Det er umuligt at få sol i skyggen

FALSK!

Det er rigtigt nok, at du skærmer dig mod solen, ved at blive i skyggen. Men du skærmer dig rent faktisk kun mod omtrent 50 procent af solens stråler – hvilket vil sige, at du stadig udsættes for stærk UV-stråling, selv når du ligger under parasollen. Dette skyldes, at solen reflekteres i alt fra sand til vand, og derfor ikke nødvendigvis skal ramme din krop direkte for at gøre skade.

.. Det er sværere at blive skadet af solen, hvis du i forvejen er brun fra solarie

SANDT – MEN MED MEGET LILLE EFFEKT!

Det er for så vidt sandt, at du har en smule sværere ved at blive forbrændt, hvis din hud i forvejen har en mørk kulør. Det er dog kun i et begrænset omfang – huden udsættes stadig for de farlige UV-stråler, der ikke bare kan forbrænde dig, men også være årsag til hudkræft. Derfor; husk altid din solbeskyttelse. Uanset kulør.

.. Du kan ikke blive forbrændt gennem ruden på en bil

BÅDE SANDT OG FALSK!

Det fleste former for glas skærmer for solens UVB-stråler. Det er den slags stråler, der kan give huden dens brune farve. Glas skærmer dog ikke for de farlige UVA-stråler, der trænger dybt ind i hudens inderste lag, og derfor kan være årsag til udvikling af hudkæft og tidlig aldring. Det er derfor vigtigt at beskytte sig mod solens stråler – selv bag en bilrude.

.. Hvis du har solcreme på, får du ikke nok d-vitamin

FALSK!

Der skal meget lidt sol til, for at huden kan danne D-vitamin. Derfor bør du slet ikke være nervøs for, at du ikke får nok D-vitamin ved at være godt smurt ind i solcreme fra top til tå.

.. Det er nemmere at blive solskoldet, hvis du befinder dig ved vandet

SANDT!

Du skal passe ekstra på dig selv og din hud, hvis du befinder dig nær havet eller by the poolside. Solens stråler reflekteres nemlig af vandets overflade, der kaster dem lige tilbage på din krop – stay safe, happy sunblocking!

.. Du kan gøre din hud mere immun overfor solens stråler, hvis du bare lige bliver brændt af én enkelt gang

FALSK!

Det er aldrig. Vi gentager: ALDRIG! sundt, at blive forbrændt af solens stråler. Du risikerer ikke blot en øm og hævet hud, du udsætter også dig selv for en større risiko for udvikling af hudkræft og tidlige aldringstegn i form af rynker og pigmentpletter. Du bør derfor under ingen omstændigheder stege i solen uden beskyttelse af hele din krop – og husk så mantraet: siesta, solcreme & solhat!

​Solcremer kombinerer som regel flere ingredienser, der forhindrer solens ultraviolette (UV) stråling i at nå ind til huden. To typer af ultraviolet stråling, UVA og UVB, skader huden, gør at den ældes tidligere og at risikoen for hudkræft øges.

UVB er den væsentligste synder bag solskoldning, mens UVA-stråler, der trænger længere ind i huden, forbindes med rynket, hærdet og poset hud, samt andre lysrelaterede årsager til ældning af huden (photoaging). De forværrer også de kræftfremkaldende virkninger af UVB-stråler, og i stigende grad ses de som en selvstændig årsag til hudkræft. Solcremer varierer i deres evne til at beskytte mod UVA og UVB.

SPF, hvad er det?

De fleste solcremer med en SPF 15 eller højere gør et fremragende stykke arbejde med at beskytte mod UVB. SPF – eller Sun Protection Factor – er et mål for en solcremes evne til at forebygge skader fra UVB-stråling. Det virker således: Hvis det tager 20 minutter for din ubeskyttede hud at begynde at blive rød, så vil det ved hjælp af en SPF 15 solcreme teoretisk vare 15 gange længere – omkring fem timer.

En anden måde at anskue det på er i form af procenter: SPF 15 filtrerer cirka 93% af alle indgående UVB-stråler. SPF 30 udelukker 97% og SPF 50 holder 98% af strålerne væk. Det kan virke som ubetydelige forskelle, men hvis du er lysfølsom, eller har/har haft hudkræft inde på livet, vil de ekstra procenter gøre en forskel. Og som du kan se her, vil selv en god solcreme aldrig kunne blokere for alle UV-stråler.

Der er dog problemer med SPF-modellen: For det første, ingen solcreme, uanset styrke, bør forventes at være effektiv længere end to timer uden at du smører dig ind igen. For det andet er rødmen af huden blot en reaktion på UVB-stråler og det fortæller dig kun meget lidt om, hvilke UVA-skader du på sigt kan få. Der kan med andre ord ske masser af skade uden at du solskoldes.

Solbeskyttelse er for alle

Alle, helt små børn (fra 6 måneder), såvel som voksne, bør bruge en solcreme dagligt. Selv de, der arbejder ind­enfor udsættes for ultraviolet stråling i korte perioder i løbet af dagen. Især hvis de arbejder i nærheden af ​​vinduer, som generelt bortfiltrerer UVB-, men ikke UVA-stråler. Børn under 6 måneder bør ikke udsættes for solen, da deres hud er meget følsom over for de kemiske ingredienser i solcreme, samt overfor solens stråler. Skygge og effektivt beskyttelsestøj er de bedste måder at beskytte spædbørn mod solen.

Individuelle løsninger

I virkeligheden afhænger den rigtige løsning for netop dig af, hvor meget soleksponering du har behov for at foregribe. I alle tilfælde anbefaler vi en bredspektret solcreme, der giver beskyttelse mod både UVA- og UVB-stråler.

Mange aftershavelotions og fugtigheds­cremer har allerede SPF 15 eller højere i dem, og dette er som regel tilstrækkeligt til de daglige aktiviteter med et par minutter her og der i solen. Men hvis du arbejder udenfor eller i det hele taget tilbringer væsentlig tid udendørs, har du brug for en stærkere og gerne vand­afvisende solcreme, der effektivt holder sammen på din hud og beskytter den så godt som muligt. De “vandafvisende” og “meget vandafvisende” typer er også gode til varme dage eller mens du dyrker sport, fordi de er mindre tilbøjelige til at dryppe ind i dine øjne, når du sveder. Dog er disse cremer ikke altid så gode til hverdagsbrug. De er tyktflydende og kan give plamager og pletter på tøjet og så går de ikke så godt i spænd med makeup. Desuden skal de som regel også smøres på igen efter et par timer.

Mange af de solcremer vi i dag har på det konventionelle marked i Danmark kombinerer flere forskellige aktive, kemiske og fysiske solfiltre for at give en bred­spektret beskyttelse. Normalt kræves der mindst tre aktive ingredienser. Det kan være PABA-derivater, salicylater og/eller cinnamater (octylmethoxycinnamate og cinoxat) for UVB-beskyttelse og benzophenoner (såsom oxybenzone og sulisobenzon) for kortbølget UVA-beskyttelse og avobenzone, ecamsule (MexorylTM), titandioxid eller zinkoxid til det resterende UVA-spektrum.

Hvor meget solcreme skal du bruge – og hvor ofte?

For at sikre at du får optimal SPF-udnyttelse fra en solcreme, skal du anvende en passende mængde – omkring valnøddestørrelse. Undersøgelser har påvist, at de fleste mennesker kun bruger omkring halvdelen eller endda ned til en fjerdedel af denne mængde, hvilket betyder, at huden beskyttes i mindre grad end annonceret. I løbet af en lang dag på stranden, bør én person bruge mellem en kvart og en halv 250 ml flaske solcreme. Solcremer bør anvendes 15 minutter før du udsættes for sol, for at få aktivstofferne i cremen til at virke fuldt ud og binde til huden. Gentagne indsmøringer er lige så vigtige som det første lag. Derfor skal du altid bruge den samme mængde hver anden time. Og husk at gentage efter svømning, aftørring med håndklæde, eller hvis du sveder meget.

Regelmæssighed og korrekt mængde

Hvad er COOLA?